Liselotte og Finn

Arbejdsweekend!

Vi har været på en DialogWeekend. Det var en udfordring! Vi kom gennem weekenden tættere på hinanden, og vi lærte både hinanden og os selv at kende på en ny måde. Selvom vi blev vartet op i næsten alle ender og kanter, var det bestemt ikke en afslappende weekend. Det var hårdt arbejde, at lytte og dele med hinanden, og vi kom i løbet af weekenden i forbindelse med mange både svære og gode følelser.

Det var uvant for os, at bruge en hel weekend så intensivt på vores forhold, og vi fik i løbet af de få dage vendt mange forskellige emner med hinanden.

Det var også for os en meget stærk oplevelse at få så mange kærlighedserklæringer fra den anden. Selvom vi altid har været gode til at give hinanden ”ord” mundtligt, virkede det utrolig stærkt at mærke den andens følelser så intens, særligt at få så mange kærlighedserklæringer.

For os blev weekenden en investering i vores forhold, som har ændret vores hverdag positivt, og vi er overbevidste om, at weekenden vil have betydning også fremover i vores ægteskab og familieliv.

Liselotte og Finn Rasmussen, Randers